onsdag den 14. maj 2014

Uge 19

Mandag
Der blev delvist slappet af og læse om dagen. Vi havde en pharmacy aflevering til onsdag, og fik en mail fra human nutrition læren om at vi havde en aflevering til fredag.
Om aften var der sprogskole, hvor vi kun var 7 der mødte op ud af de 32 vi skulle være. Derfor fik vi at vide at det var sidste gang der ville være sprogskole på dette tidspunkt (19.40-22.10). Fra næste mandag skal vi slutte os til holdet før os (17-19.30). Det passer mig bedre, da jeg synes det var et irriterende tidspunkt kurset lå på. Den første del af kurset gennem gik vi farve, transportmidler osv. og sidste halvdel af kurset skulle vi lave opgaver. Efter kurset tog jeg hen til nogle venner. Generelt synes jeg ikke læren er voldsomt dygtig til at lære fra sig - jeg kan begynde at forstå lidt portugisisk, men kan ikke forstå noget af det vores lære siger på portugisisk. Måske er det hendes accent? 

Tirsdag
Der blev studeret pharmacy og ordnet forskellige andre ting, såsom indkøb og vaske tøj osv.

Onsdag
Formiddagen blev brugt på at studere med en ven - selvom det nu mere blev til solbadning end studie.
Om eftermiddagen havde Carsten og jeg et møde med en ny lære, som skal overtage kontaktperson rollen fra vores foodsafety lære, da hun er højgravid.
Vi fik endelig noget mere information om både eksaminer og praktik. Vi skal i praktik hernede i 4 uger - 4 forskellige steder. Mere information vil hun sende os i en mail på fredag.
Efter mødet tog jeg ned i byen (marques) hvor jeg skulle mødes med 2 fra mit sprogskole hold, hvor vi skulle gå rundt forskellige steder i Lissabon, og tage billeder af forskellige ting og beskrive dem. Det var lektien til næste gang. 
Da vi var færdige med det tog jeg hjem, og 5 min senere jeg kom ind af døren fik vi gæster - 2 venner. Vi lavede sammen aftenmad og så de 2 første film af x-men. Der er jo premiere på den nye x-men film snart, så vi skal nå at have set de forrige film inden.

Torsdag
Pharmacy møde kl 11, og derefter human nutrition klasse. Vi var færdige ca. kl. 13.30 og gik så ned til Oriente, hvor der er et center. Der fandt vi en hyggelig restaurant med udsigt over floden, hvor vi spise frokost.
Derefter tog vi tilbage på skolen og nød solen - vi skulle have foodlab kl. 18.30 - derfor vi blev i området.
Da klokken så blev 18.30 og vi kom til timen, fik vi at vide af læren at hun havde glemt at vi var i klassen, og hun havde glemt at give os besked på at vi ikke skulle komme. Da klassen skulle se film om mødet mellem den sundheds professionelle og patienten - alt sammen på PORTUGISISK.
Vi tog derfor hjem, men var meget frustreret over at have ventet så længe for at finde ud af at vi ikke skulle deltage i klassen!!!
Om aftenen var jeg på hard rock café med en ven og fik lækker aftenmad og dessert. Fra kl. 23 var der live musik - vi sad lige foran scenen, så vi sad rigtig godt. Det var super hyggeligt.

Fredag
Lavede afleveringen til human nutrition som omhandlede kulhydrater og vitaminer. Det tog faktisk hele dagen af få den lavet. Så trængte til at komme ud af lejligheden om aften. Vi fik derfor besøg af 2 venner, hvor vi lavede mad sammen og tog derefter i byen.

Lørdag
Dagen blev tilbragt på stranden med en ven! Vi havde lejet liggestole og parasol på en lille strand ved Cascais. Efter stranden tog vi tilbage til Lissabon og spiste aftensmad på en restaurant. Derefter tog vi hjem til hende og hyggede med chokolade til Eurovision.

Søndag
Tog en bus til xL factory, som ligger mellem Santos og Belém - lige under broen til den anden side af floden. Det var et hyggeligt sted med masser af små butikker og boder, som solgte vintage, genbrug og meget andet.
Derefter gik vi til Belem (tog ca. 30 min at gå derhen), da der skulle være en jazzfestival. Desværre kunne vi ikke finde den, så vi gik bare rundt i Belém og nød solen. På vej hjem fra Belém handlede vi ind og lavede lækker mad, inden vi tog i biografen.

/L 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar